Bornholms Politi melder om en urolig nat i Rønne med slagsmål og flere sigtede.
Vagthavende på Politigården i Rønne Alexander Voltov oplyser, at der kl. 02:56 kom en anmeldelse om slagsmål ved Krystal-Bodegaen i Krystalgade.
- Der var et par stykker i slagsmål og nogle andre forsøgte at skille parterne ad. En 28-årig mand fra Rønne er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Desuden har vi yderligere et par stykker, som tidligt i morges også blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagthavende.
Den 28-årige var kortvarigt anholdt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.