AAKIRKEBY – Bornholms Regionskommune vil udfase end del af kommunens ejendomsportefølje og sælge dem.
Blandt disse er ejendommen Eskildsgade 4 i Aakirkeby, hvorved BRK kan opnå en årlig besparelse på 33.000 kroner.
Ejendommen udlejes i dag til privat aktør, som driver Galleri2. Ejendommen har derfor ingen direkte kommunal funktion eller aktivitet.
Som det er i dag, så stilles ejendommen vederlagsfrit til rådighed for lejer, der dog selv betaler udgifter til vand, varme og el.
Ændringer af vilkår kan genforhandles med virkning pr. 1. oktober i år, og lejemålet kan opsiges med seks måneders varsel.
I et sparekatalog fra kommunens administration foreslås det, at lejemålet opsiges og at ejendommen sættes til salg.
Ejendommens værdi er ikke vurderet af ejendomsmægler.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.