SANDVIG - Lejerbo Bornholm oplyser, at to afdelinger, Stenarbejderhusene og Blommestien/Solstien i Sandvig, står over for flere byggetekniske udfordringer.
De historiske stenarbejderhuse består af 11 boliger, som blev ombygget i 2000. De senere år har der været betydelige tab i forbindelse med fraflytninger og den efterfølgende istandsættelse af boligerne, hvilket har belastet afdelingens økonomi.
For at opnå støtte fra Landsbyggefonden er det nødvendigt, at de to afdelinger sammenlægges, og der udarbejdes en helhedsplan. Planen skal adressere de økonomiske og tekniske udfordringer og sikre bedre rammer for boligerne fremadrettet.
Lejerbo arbejder nu på at få de nødvendige forberedelser på plads for at kunne igangsætte processen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.