BORNHOLM – Bornholms Politi måtte både fredag aften og lørdag nat rykke ud til anmeldelser om støjende musik, der var til gene for naboer.
Fredag aften og natten til lørdag blev politiet tilkaldt flere gange til et værtshus i Allinge, hvor høj musik strømmede ud af åbne vinduer.
Klokken 01:16 kunne en patrulje bekræfte støjniveauet og bad herefter bestyreren om at lukke alle døre og vinduer.
Lørdag kl. 23:32 kom endnu en anmeldelse – denne gang fra en adresse i Nexø, hvor høj musik også forstyrrede nabolaget.
En patrulje tog kontakt til beboeren, som blev bedt om at skrue ned.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.