HISTORIE - Svend Grathe opholdt sig som ung hos den tyske konge Konrad III og var med på en rejse i 1142, hvor Konrad under et ophold i Würzburg udstedte et dokument til beskyttelse af et kloster i Ranshofen.

Undervejs så de rejsende væsentlige kirker med både ottekantet og rund arkitektur. De har oplevet rundkirken i Würzburg. Den blev opført under biskop Heinrich, der var bror til ærkebiskop Heribert af Köln.

Dengang kopierede kirkebyggere tidligere kirker, ikke mindst centralkirker. Nogle havde indvendige nicher til statuer af eksempelvis helgener. Pantheon i Rom havde syv nicher, San Vitale i Ravenna og Karl den Stores kapel i Aachen otte.


Karls kapel blev efterlignet i Goslar, Nijmegen og Bamberg, hvor konger og fyrster stod bag byggerierne.

I det 4. århundrede blev St. Gereon-kirken i Köln opført af ukendte bygherrer. Det var en oval centralkirke med ni indvendige nicher, sandsynligvis et mausoleum eller mindesmærke. Ovalen målte 23,7 gange 19,8 meter og var rigt udsmykket med marmor og mosaikker.


St. Gereon-kirken i Köln.


Alt St. Heribert i Köln
Ærkebiskop Heribert af Köln grundlagde i 1002 eller 1003 et benediktinerkloster i Deutz nær Köln. Klosterkirken Alt St. Heribert var oval udvendigt, havde et ottekantet kirkerum og seks nicher og blev indviet i 1020.

Heriberts bror Heinrich fik opført Mariakirken i Würzburg, hvis grundplan og nicher minder om Alt St. Heribert.

Heriberts kirke var dog 19 meter i diameter, mens Heinrichs kirke i Würzburg målte 19 meter udvendigt og 12,55 meter indvendigt og havde seks nicher.

Lighederne mellem grundplanerne i Deutz og Würzburg kan skyldes forbindelsen mellem brødrene eller Heinrichs ønske om at kopiere Heriberts kirke, som det er beskrevet af flere forfattere.


Ikke kopi, men efterligning
Østerlars Kirke har ikke seks nicher, men seks buer i den indre rundmur og 12 liséner udvendigt på apsis.

Kunsthistoriker Lars Kærulf Møller har peget på, at arkitektur må ses i sammenhæng med samfundsforhold, der former menneskers valg af, hvad de underkaster sig, og hvad de tager afstand fra. (Bornholmske Samlinger 1987, s. 137–143).


Herskernes kirkebygninger var forbilleder for nye kirker. Karl den Stores ottekantede kapel i Aachen blev et forbillede, og under Otto III og Henrik II blev traditionen videreført.

Svend Grathe oplevede flere centralt opbyggede kirker i Tyskland. Det er nærliggende at antage, at han havde en finger med i spillet, da Østerlars Kirke skulle planlægges.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.