Det er ikke alle de ansatte, som i starten af oktober blev forgiftet på Bornholms Hospitals Akutmodtagelse i Rønne, som er blevet raske endnu.
Op mod et dusin medarbejdere blev forgiftet af giftige gasser og både Akutmodtagelsen og Intensivafsnittet blev flyttet til sikre lokaler.
”Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med de medarbejdere, der blev ramt under uheldet på Akutmodtagelsen. Alle er desværre ikke i arbejde endnu, men for dem og deres familier håber vi, de snart er friske igen,” siger hospitalsdirektør Kurt Espersen.
Akutmodtagelsen åbner i sine normale lokaler i dag.
”Akutmodtagelsen er blevet gennemgået med en tættekam for at finde kilden til forgiftningen. En endegyldig grund har vi desværre ikke fundet. Bygning B har gennemgået en større renovering, og vi har taget vores forholdsregler, så det ikke sker igen”, siger hospitalsdirektør Kurt Espersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.