BornholmerFærgen meddeler, at to dobbeltture på Ystadruten fredag med H/F ”Villum Clausen” må aflyses på grund af hård vind, men færgen sejler fredag morgen.
Første afgang med ”Villum Clausen” er fra Rønne kl. 06:30 og retur fra Ystad kl. 08:15.
På grund af hård vind, så aflyses de efterfølgende fire afgange med ”Villum Clausen”. Det drejer sig om afgangene fra Rønne kl. 10:00 og 13:30 og fra Ystad kl. 11:45 og 15:15.
Hurtigfærgen sejler som planlagt kl. 17:10 fra Rønne og fra Ystad 18:55.
I stedet for de aflyste afgange henvises til M/F ”Povl Anker”, som sejler fra Rønne kl. 10:00 og fra Ystad kl. 13:15.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.