Hurtigfærgen ”Leonora Christina” skal på sit planlagte årlige værftsophold hos Øresundsværftet i Landskrona fra 28. februar til 4. april.
BornholmerFærgen oplyser, at mens ”Leonora Christina” er væk, varetages sejladsen mandag - torsdag af H/F ”Villum Clausen” på morgenafgangen fra Rønne 06:30 og 16:30, og overfartstiden er uændret.
”Povl Anker” sejler af hensyn til godstransporten aftenafgangen med afgang fra Rønne 19:30 og retur fra Ystad 22:45.
I weekenderne sejles samme antal ture med hurtigfærgen som sædvanligt, og der ud over indsættes en ekstra afgang med ”Povl Anker”.
H/F ”Villum Clausen” skal ligeledes på planlagt værftsophold hos Øresundsværftet i Landskrona i uge 17 og 18.
Værftsopholdet får ingen konsekvenser for kunderne, da færgen ikke indgår i planlagt sejlads i perioden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.