Ikke statstilskud til dækmole

AF Bjarne Hansen / Torsdag 30-6-11 - 11:13

Bornholms Regionskommune har fra Fødevareministeriet, FødevareErhverv fået afslag på stilskud til projektet med en dækmole ved Svaneke havn.

Kommunen har også fået afslag på en ansøgning om tilskud til sikring og forbedring af Tejn Havn.

begge afslag begrundes med, at den afsatte bevilling til tilskudsordningen ikke er tilstrækkelig til at imødekomme alle de indkomne ansøgninger.

Dækmolen har til formål at gøre Svaneke Havn sejlbar for havnens erhvervsfiskere, når det er arbejdsvejr på havet. Derudover vil den beskytte de unikke granitkonstruktioner, så kulturarven sikres bedst mulig mod storme.

Forlængelsen af dækmolen vil endvidere betyde, at havnen om sommeren kan anvende yderbassinet samt mellembassinet til gæstesejlere også ved pålandsvind, hvilket så betyder at inderbassinet kan prioriteres til forøgelse af kapaciteten for fastliggende både.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU