Internationalt hundestævne

AF Bjarne Hansen / Onsdag 29-6-11 - 07:47

Dansk Kennel Klubs nationale udstilling på Bornholm holdes på søndag på Rønne Stadion Nord, fordi udstillingen fra næste år skal være international.

”Så skal der være plads til over 2.000 hunde, hvilket blandt andet kræver større arealer og bedre parkeringsforhold,” siger udstillingsansvarlig Mogens Holm-Jensen.

Samtlige hunderacer er inviteret, og det betyder, at der er små selskabshunde, jagthunde og de store racer som grand danois og mastiff.

”Samlet er der tæt på 1.000 hunde, som skal bedømmes og der er indhentet flere dommere til udenfor Danmark,” fortæller Mogens Holm-Jensen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU