Inventar monteres i det nye Campus
Fotos: Campus Bornholm

Inventar monteres i det nye Campus

AF BJARNE HANSEN / Mandag 26-2-18 - 12:49

RØNNE – Byggeriet af det nye Campus på Minervavej i Rønne skrider planmæssigt frem trods vintervejret.

Der er 110 mand på byggepladsen, hvoraf en del er ved at montere inventar i blandt andet køkkenerne, naturfagslokaler og idrætshal, oplyser Campus Bornholm.

Der er ved at blive lagt det sidste granitgulv i stuen og håndværkerne er desuden i gang med at lægge højkantsparket på gulvene på 1., 2. og 3. sal. Der er også ved at blive sat lofter op i den nordlige del af byggeriet, og dette arbejde slutter i løbet af de næste fire uger.

Elevatoren inde i bygningen er ved at blive installeret, og trapperne i det store torv er også snart monteret.


Faglokalerne er ved at blive monteret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU