Jeppe i taxa for 14.000 kr.

AF Bjarne Hansen / Lørdag 7-6-08 - 13:13

Folketingsmedlem Jeppe Kofod (S) kørte sidste år i taxa for 14.000 kr. på skatteydernes regning.

Jeppe Kofod kørte 68 gange i taxa, hvilket giver et gennemsnit på 205,88 kr. pr. tur, viser en opgørelse i Ekstra Bladet, som har fået aktindsigt i alle politikernes taxaregninger, som er betalt af skatteyderne i 2007.

Venstres Joan Erlandsen kørte 28 taxa-ture til i alt 5.597 kr., eller et gennemsnit på 199,89 kr.

I alt har de folkevalgte kørt for næsten 2,9 mio. kr.

Den store taxakonge er Ole Vagn Christensen (S), der har kørt taxa for 115.194 kroner. Politikeren bor i Thisted i Nordvestjylland.

Folketingsmedlemmerne har ret til hyrevognstransport mellem Christiansborg og lufthavnen i Kastrup. Desuden kan de køre mellem deres hjem og nærmeste provinslufthavn eller mest hensigtsmæssige offentlige transportforbindelse til eller fra København, når en "anvendelig ordning med lufthavnsbus, flytaxa eller limouisinekørsel" ikke findes.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU