BornholmsTrafikken har premiere på den ny færgerute mellem Køge og Sassnitz den 17. maj. Tidligere end ventet.
De to nye færger, »Hammerodde« og »Dueodde«, skal sejle på rute mellem Køge og Sassnitz mandag til fredag, og afgangstiderne bliver henholdsvis kl. 8.30 og kl. 15.30.
Dermed sikrer BornholmsTrafikken beskæftigelse til de to færger, der som bekendt i nattetimerne skal sejle mellem Køge og Rønne.
GodsruteRuten til Sassnitz er en godsrute, og BornholmsTrafikkens direktør, Mads Kofod, havde oprindelig forventet opstart i løbet af sommermånederne, men nu går starten altså lidt tidligere end først planlagt, skriver Dagbladet Køge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.