SANDVIG – Musik- og Teaterrådet har bevilget 10.000 kroner til Foreningen Sandvig til sommerens arrangementer på Sandvig Scenen.
Projektet omfatter 10 gratis koncerter og hyggeaktiviteter i perioden fra uge 27 til uge 35.
Programmet byder blandt andet på lokale bands som Heat Makers, Kalle og Drengene, Dem I Kender og Nurchers samt linedance og aktiviteter på stranden.
Ifølge ansøgningen er formålet at styrke fællesskabet mellem fastboende, sommerhusejere, flexboligejere og besøgende på Nordbornholm.
Arrangementerne finansieres blandt andet gennem fondsstøtte, barsalg og frivilligt arbejde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.