At Bornholms Regionskommune betaler 80 mio. kr. i statsafgift for at kunne få lov til at hæve 200 mio. kr. i aktieudbytte i Østkraft chokerer økonomiske eksperter.
Bornholm.nu har bedt to uafhængige, økonomiske eksperter beregne omkostningerne ved kommunalbestyrelsens beslutning.
Konklusionen er klar: Kommunens konstruktion svarer til, at der betales over 20 procent i rente på et lån på 10 år, eller over tre gange så meget, som kommunen optimalt kunne have lånt pengene til i et pengeinstitut.
Problemet er imidlertid, at politikerne har gældsat kommunen, så den ifølge Indenrigsministeriets regler ikke må låne mere.
Ifølge den ene af eksperterne, er "det her er meget værre end de, der køber julegaver på dyre kontokort...det er simpelthen uforsvarligt..".
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.