En enig kommunalbestyrelse har tirsdag indgået budgetforlig for 2010, selvom det er nødvendigt at låne 41 mio. kr. til driften.
Lånene fordeler sig med 11 mio. kr. næste år og 10 mio. kr. hvert af de kommende tre år.
Budgetforliget opererer også med tilskud og udligning fra staten på i alt knap 4 milliarder kroner, svarende til 40 procent af indtægterne.
Alligevel vil kassebeholdningen falde fra 76,2 mio. kr. ved udgangen af næste år til minus 50,9 i 2013.
Ubalance i budgetBorgmester Bjarne Kristiansen er opmærksom på, at overslagsårene ikke er i balance:
"Vi forventer, at en aftale næste år mellem regeringen og Kommunernes Landsforening igen vil tilgodese udgiftspresset i kommunerne, herunder også Bornholms Regionskommune. Endvidere vil situationen omkring vanskeligt stillede kommuner også finansielt skulle forhandles til næste år, samtidig med at debatten om en udligningsreform vil tage fart. En reform af udligningssystemet kan ikke undgå at falde ud til fordel for Bornholm," mener borgmesteren.
Tilskud til NaturBornholmBlandt det nye i budgetforliget er bl.a. et værested for unge i Rønne, 500.000 kr. til gadelys i weekenden, lukning af Cafe Det Røde Pakhus i Rønne og et årligt driftstilskud på 600.000 kr. til NaturBornholm i Åkirkeby.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.