DGI Bornholm har netop afsluttet projektet Børn- og unge i bevægelse og afslutter med en sundhedskonference. Dette sammenholdt med en masse kommunale tiltag indenfor for forebyggelse og motion gør emnet meget aktuelt. Men kun omkring 20 personer har indtil videre tilmeldt sig.
Oplægsholdere er til konferencen er Søren Møller, landsformand for DGI, Kirsten Lee, formand for Sundby Netværket og Region Hovedstadens Sundhedskoordinationsudvalg samt Lene Mygenfotdt, Dansk skoleidræt.
"Invitation er bl.a. sendt til foreningslivet, kommunalbestyrelse, skole- og SFO-ledere, skolebestyrelser, idrætslærere m.fl. Derfor overraskende med så få tilmeldinger" fortæller formanden for DGI Bornholm, Erik A. Larsen i en pressemeddelelse
Blandt punkterne der gennemgås på konferencen er :
Hvorfor er forebyggelse og sundhedsfremme så vigtig?
Hvilke opgaver kan/skal kommunerne varetage på området - set i relation til de opgaver Region Hovedstaden udfører?
Muligheder for samarbejde eller arbejdsfordeling på tværs af de professionelle og frivillige organisationer - hvor går grænserne?
Deltagelse er gratis og sidste tilmelding er mandag til kommunen ved sekretær Irene Dunker, 56921365
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.