Kvinde stak sin mand med kniv
Arkivfoto

Kvinde stak sin mand med kniv

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 15-5-14 - 07:59

Bornholms Politi har natten til torsdag anholdt en 21-årig kvinde og sigtet hende for grov vold, fordi hun under et skænderi stak sin jævnaldrende mand i brystet med en kniv.

Vicepolitiinspektør Peter Jørgensen oplyser, at politiet kl. 00:30 fik anmeldelse om, at manden var blevet stukket i brystet i en lejlighed i Rønne Nord.

”Han blev kørt på hospitalet, men heldigvis var der kun overfladiske skrammer, så han kunne klare sig med at blive syet med et par sting.

Det var et skænderi mellem parterne, som udviklede sig.

Jeg ved endnu ikke, om kvinden skal fremstilles i grundlovsforhør, men hun er ikke kendt fra tidligere forbrydelser,” siger Peter Jørgensen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU