RØNNE – En 35-årig kvindelig pædagog er sigtet for blufærdighedskrænkelse mod en handicappet borger.
Kvinden er ansat af Bornholms Regionskommune og arbejdede som støtteperson for den 19-årige mand.
Ifølge sigtelsen har kvinden groft misbrugt den unge mand i et andet seksuelt forhold end samleje, og flere gange befølt hans lem uden på tøjet, hvilket var egnet til at krænke hans blufærdighed.
Anklagemyndigheden forsøger i den kommende uge at gennemføre sagen som en tilståelsessag ved retten på Bornholm. Nægter kvinden sig skyldig vil der skulle udarbejdes et anklageskrift, og sagen igen for retten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.