RØNNE – Østre Landsret har torsdag stadfæstet byrettens dom over en 19-årig nepalesisk mand, der er bosiddende i Hasle, som er dømt skyldig i forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.
Den 19-årige er kendt skyldig i 19. november kl. 04:55 at have forsøgt at voldtage en 29-årig kvinde på dametoilettet på Krystal-Caféen i Rønne samt blufærdighedskrænkelse mod en jævnaldrende pige på en uddannelsesinstitution på Bornholm.
Østre Landsret er således enig med byretten i, at den 19-årige skal anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap med mulighed for overførsel til sikret afdeling.
Den dømte skal betale erstatning på 42.650 kr. til den 29-årige kvinde, hvilket er lidt højere end i byretten, og 5.000 kr. i erstatning til pigen.
Den 19-årige skal desuden betale sagens omkostninger.
Den dømte, der har haft ophold som kvoteflygtning i Danmark siden 2012, er samtidig dømt til udvisning af Danmark for bestandig, når hans behandling er overstået.
Den 19-årige skal forblive varetægtsfængslet i surrogat, indtil behandlingen kan begynde.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.