Bornholms Regionskommune vil umiddelbart ikke få nogen gevinst ved at bopælspligten på Bornholm lempes yderligere.
En lempelse af bopælspligten og skabelse af øgede muligheder for mennesker med bopæl uden for Bornholm for at købe boliger på øen vil kunne øge turismen.
”En stigning i turismen med 200.000 overnatninger vil særligt give en fremgang i beskæftigelsen og i befolkningen, mens effekten på de kommunale udgifter og indtægter er meget begrænsede,” konkluderer Center for Regional- & Turismeforskning i Nexø.
Det nemmeste og mest umiddelbart gennemførlige tiltag vil ifølge CRT være en realisering af flere overnatninger gennem en liberalisering af adgangen til boligkøb uden bopælspligt i de attraktive områder ved kysten.
”En lempelse af reglerne koblet med en kampagne, i samarbejde med f.eks. ejendomsmæglere, vil kunne hjælpe realiseringen på vej.
Det synes derfor muligt at øge tiltrækningen til Bornholm, blandt andet gennem målrettede kampagner,” konkluderer CRT.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.