Million sparet på vejarbejde i Rønne
Illustrationsfoto

Million sparet på vejarbejde i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 22-2-20 - 10:16

RØNNE - Arbejdet med enkeltrettede cykelstier og fortove i begge vejsider på på Ndr. Kystvej i Rønne bliver billigere end budgetteret.


Bornholms Regionskommune oplyser, at der forventes et mindreforbrug på ca. 1 million kroner i forhold til den givne anlægsbevilling.

Prisen forventes at blive 8,9 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes ifølge et notat fra kommunen først og fremmest et tilfredsstillende resultat af den afholdte licitation, samt at det har været muligt at etablere ensretning af Ndr. Kystvej i hele efterårsperioden, hvilket har fremmet arbejdet væsentligt. Der har heller ikke været de mængder af forurenet jord som forventet, fremgår det af notatet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU