Mindre brand i fiskekutter i Nexø
Illustrationsfoto: Leif Nielsen

Mindre brand i fiskekutter i Nexø

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-5-19 - 16:36

NEXØ - Der opstod tirsdag eftermiddag en mindre brand ombord i en udenlandsk fiskekutter ved Østre Kajgade i Nexø.

Da der blev observeret kraftig røg fra kutteren blev Bornholms Brandvæsen tilkaldt kl. 16:00.

Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at årsagen til røgudviklingen var en fejl i det elektriske system på kutteren.

- Der er ikke noget politimæssigt i det, konstaterer vagthavende.

Direktør i Nexø Havn A/S, Carsten Andersen, var hurtigt på stedet.

Han fortæller, at den polske kutter var ved at losse brisling til FishPro i Nordhaven, da der pludselig kom kraftig røg fra maskinrummet.

- Jeg kender endnu ikke ikke skadernes omfang. Men mandskabet var på kajen, da jeg kom, og der blev ringet efter brandvæsnet. Ingen personer var kommet noget til, fortæller havnedirektøren.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU