Efter at have stået tom i længere tid, genåbnes den gamle Christianshøj Kro i Almindingen 16. juni af miljøminister Karen Ellemann (V).
Kroen vil i fremtiden være rammen om 10 arbejdspladser for psykisk udviklingshæmmede på Bornholm. De udviklingshæmmede bliver ansat som skovhjælpere og skal arbejde med lettere park- og skovarbejde, drift af en natur- og sundhedscafé, samt bistand til diverse folkelige arrangementer med natur og sundhed i centrum.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Miljøministeriet, Bornholms Regionskommune og Landsforeningen Evnesvages Vel på Bornholm. Miljøministeriet bidrager med arealer, bygninger og daglig drift, kommunen har det pædagogiske ansvar og finansierer ordningen, mens LEV bidrager med know-how og et årligt tilskud på 100.000 kr. Det er blandt andet en særbevilling fra socialudvalget som har gjort projektet muligt.
Miljøministeren åbner Christianshøj Kro 16. juni kl. 16:30.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.