Oplevelsescentret NaturBornholm i Åkirkeby er en succes i kampagnen for at få befolkningen til at røre sig mere.
Af de fire naturture, som Bornholms Regionskommune har aftalt med NaturBornholm, er den første afviklet med mere end 60 deltagere.
Deltagerne var med Erik Lind i naturen for at indsamle vild timian til krydring af den fremstillede kærnemælksost, som derefter blev røget over de brændenældedækkede gløder.
Næste arrangement løber af stablen på lørdag. Her er det naturvejleder René S. Larsen, der byder på en naturvandring omkring Arnager med det vigtige formål at indsamle Strandsennep. Planten skal, sammen med de æg, der koges over bålets flammer, bruges til at kreere en "Æggesandwich med Strandsennep" som belønning for deltagelsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.