Lyngby Radio modtog torsdag eftermiddag et nødkald fra et lystfartøj på en position nordøst for Bornholm.
Nødkaldet kom ifølge Søværnets Operative Kommando klokken 16.37, og flere skibe fra Bornholm samt en svensk redningshelikopter blev sendt mod lystfartøjets position.
Samtidig hermed melder et handelsskib, at det befinder sig i umiddelbar nærhed af positionen. Kort tid herefter meddeler handelsskibet, at lystfartøjet er uden for fare. Den svenske redningshelikopter, som er i området verificerer meldingen, og lystfartøjet fortsætter for motor til svensk havn.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.