Lavprisselskabet Norwegian åbner nu rute fra Bornholm til København. I første omgang med seks ugentlige afgang i sommerhalvåret.
Billetpriserne kommer til at ligge fra 149 kr.
"Vi vil sikre bornholmerne lave priser, god service og de nyeste og mest miljøvenlige fly," siger Johan Bisgaard Larsen, presse- og marketingschef i Norwegian Danmark.
Ruten Bornholm-København er en del af Norwegians nye satsning i Danmark. Flyselskabet Norwegian fortsætter udvidelsen i Danmark og åbner nu i alt tre nye indenrigsruter - Karup, Billund og Rønne - og i alt syv udenrigsruter fra Billund og København. På alle ruter flyves med Boeing 737-fly.
Flyvningerne på den nye Bornholm-København begynder 25. marts næste år.
Norwegian er Skandinaviens størst lavprisselskab og det fjerde største i Europa.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.