Ny færge til Rønne kl. 08:30

AF Bjarne Hansen / Torsdag 9-6-11 - 16:07

BornholmerFærgen meddeler, at rederiets nybyggede hurtigfærge, H/F ”Leonora Christina” har forventet ankomst i Rønne fredag ved 8:30-tiden.

Ved ankomsten lægger Leonora Christina til ved Krydstogtskajen i den sydlige del af Rønne havn. Området er ISPS-sikret, og det betyder, at man desværre ikke kan komme helt tæt på færgen.

”Allerede kl. 10:00 forhaler ”Leonora Christina” til færgeleje 1 ved terminalen, som er det almindelige hurtigfærgeleje. Herefter går et meget tæt pakket program i gang, som løber helt frem til indsættelsen mellem Rønne og Ystad den 22. juni.

Ud over at den ombyggede rampe og det nye landgangstårn i færgeleje 1 skal afprøves, så der skal ryddes op, der skal en række håndværkere om bord, som skal installere IT, kølemontre, kasseapparater og andet cateringudstyr, en masse varer skal om bord, besætningen skal type rates, der skal foretages prøvesejladser og anløb af havn og lejer, sikkerhedssystemer skal afprøves og meget, meget mere.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU