Metal Bornholm skal have ny formand, for forbundets hovedbestyrelse har ansat den 45-årige Dennis Jensen som sekretær i Dansk Metal.
Den tidligere tillidsmand på Norfo A/S vendte hjem til jobbet som afdelingsformand i Rønne for fem år siden, efter få måneder som underviser på Metalskolen i Jørlunde.
Metal Bornholm, der har 1.058 medlemmer, har ordinær generalforsamling 19. april, men vælger først sin ny formand ved en ekstraordinær generalforsamling til maj, oplyser forbundets hjemmeside.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.