RØNNE - Bornholmerflyet har sat det hidtil største antal ekstra billetter til studerende og pensionister til salg.
Billetterne er gældende frem til marts.
I de seneste måneder har Bornholmerflyet haft forespørgsler på yderligere studerende- og pensionistbilletter. Da jul og nytår nærmer sig og mange planlægger eller har planlagt at skulle rejse i ferien, for at se familie og venner, har Bornholmerflyet besluttet at sætte 4.407 ekstra billetter billigt til salg for studerende og pensionister.
Det er det største antal af disse billettyper, der er sat til salg i Bornholmerflyets historie.
De udbydes på 113 afgange fordelt på alle hverdage og lørdage i hele perioden. På disse afgange vil 39 ud af 72 billetter være til studerende og pensionister.
Yderligere gælder, at fleksibiliteten forbedres, da disse kan købes helt frem til afgang.
Prisen på en billet til studerende og pensionister er, som altid kun 199 kr. for en enkeltbillet.
Billetterne kan bookes allerede nu og kan benyttes frem til marts.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.