Pillefyr årsag til brandalarm
Arkivfoto

Pillefyr årsag til brandalarm

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 14-5-14 - 07:07

Et overophedet pillefyr i en ejendom på Kanegårdsvej i Rønne udviklede onsdag morgen så megen røg, at Bornholms Brandvæsen blev alarmeret.

Alarmen kom kl. 06:21, hvor der væltede røg fra et vindue i husets stueetage.

Der var ingen hjemme i huset, så brandfolkene skaffede sig adgang til huset og fik luftet ud.

Indsatsleder Kim Riis, Bornholms Brandvæsen, fortæller, at branden ikke forårsagede større skader.

”De største skader har vi lavet, da vi smadrede nogle vinduer for at komme ind i huset,” siger han.

”Branden er opstået ved, at fyret er brændt tilbage – fra brandkammer til sneglen der forsyner fyret med træpiller fra lageret,” forklarer Kim Riis.

Politi og ambulance blev også sendt til stedet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU