PMV’erne klar til snevinter
Nu kan sneen bare komme....

PMV’erne klar til snevinter

AF BJARNE HANSEN / Mandag 3-11-14 - 08:48

Det Bornholmske Hjemmeværns bæltekøretøjer er klar til at assistere det bornholmske samfund i tilfælde af kraftigt snevejr.

Hjemmeværnet igen klar med sine to pansrede mandskabsvogne, som kan bringe patienter til Bornholms Hospital elelr bistå ved andre akutte opgaver.

”PMV`erne har i perioden op til 1. november, hvor sneberedskabet træder i kraft, undergået en større klargøring som sikrer, at de er driftssikre, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

I tilfælde af indsættelse vil PMV`erne som udgangspunkt blive stationeret på Falck-stationerne i henholdsvis Rønne og Nexø eller efter koordination med Bornholms Politi,” oplyser chef for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard.

Sneberedskabsperioden er fastsat til perioden 1. november til 31. marts, men skulle det gå helt galt vil beredskabet naturligvis også virke ud over den 31. marts, understreger Holger Fuglsang-Damgaard.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU