Politibil kørte galt i Rønne

AF Bjarne Hansen og Kim Kofoed / Torsdag 26-12-13 - 06:01

En politibil under udrykning kørte natten til 2. juledag galt i svinget ved Ellekongstræde og Torvegade nær Lille Torv i Rønne.

Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Hansen oplyser, at patruljevognen var på vej til noget ballade og slagsmål, hvor mange mennesker var samlet. Bilen skred ud i svinget og ramte en lygtepæl, der knækkede og smadrede et vindue i Eurospar i Bornholmercenteret.

”Ingen af betjentene i patruljevognen kom noget til ved uheldet, og den ene løb ned på torvet, hvor der i forvejen var en patrulje til stede,” fortæller vagthavende.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU