Politiet fraråder unødig kørsel på Nordbornholm
Illustrationsfoto: Lasse Tranberg

Politiet fraråder unødig kørsel på Nordbornholm

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 27-2-18 - 10:58

RØNNE – Bornholms Politi oplyser, at det overordnede vejnet er ryddet, men fraråder unødvendig udkørsel på Nordbornholm.

På strækningen Rønne-Aakirkeby-Nexø og syd for denne linje er lokalvejene også farbare.

Nord for denne linje fyger mange lokalveje til, så her frarådes unødvendig kørsel fortsat, oplyser politiet.

Der ryddes på hovedvejene frem til kl. 18:00 og på lokalvejene til kl. 15:30. Både snebyger og vind varierer meget, så situationen kan hurtigt ændre sig.

Falck meddeler at mange bilister kører fast eller havner i grøften, og der kan være ventetid på at få hjælp. Hvis du kører ud, så tag hjemmefra i god tid, og sørg for at have skovl og tæpper i bilen, samt en fuldt opladet mobiltelefon.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU