Bornholms Politi deltager i den landsdækkende færdselsindsats i forbindelse med skolestarten, der finder sted fra 12.-30. august.
Indsatsen gennemføres i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, Tryg-fonden og Politiet, oplyser politikommissær Jan Egelund.
Bornholms Politi vil iværksætte indsatsen ved de Bornholmske skoler i takt med skolestarten på de forskellige skoler.
Ved indsatsen vil fokus primært være rettet mod bilernes hastighed omkring skolerne, om førerne og børnene er fastspændt i sikkerhedssele/-udstyr, sikkerhed omkring skolepatruljernes arbejde og forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering i forbindelse med aflevering af børnene ved skolerne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.