RØ – Bornholms Politi har endnu ikke fundet årsagen til den voldsomme brand på Skærpingegård ved Nordlandets Rideklub på Klemenskervej i Rø.
Derfor skal brandstedet nu undersøges af politiets teknikere fastlægge brandårsagen, oplyser Bornholms Politi.
Mandag kl. 16:52 indløb anmeldelse om brand i en længe på gården.
Der var halm i længen, og branden havde godt fat, da brandvæsnet kom til stedet.
Branden blev inddæmmet, så den ikke spredte sig til andre bygninger, og der var på intet tidspunkt fare for hverken mennesker eller dyr.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.