Politikerne i Region Hovedstaden har haft afgørende indflydelse på forbedringerne i sundhedsvæsnet, mener regionsrådsmedlem Knud Andersen (V).
Han betoner, at når velfærdsydelser som sundhed er finansieret af skatteborgerne, så skal det også være muligt for borgerne at stille regionale politikere til ansvar på valgdagen for den service, der leveres, og de prioriteringer, der finder sted.
Ifølge Knud Andersen så er regionsrådspolitikerne med til at sikre en politisk legitimitet.
"Dertil skal lægges, at jeg bestemt ikke tror, at man ville have set de samme forbedringer af sundhedsvæsenet, hvis der ikke havde været politikere i spidsen, som skulle stå til ansvar over for vælgerne," lyder det fra Knud Andersen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.