RØNNE - Færgen M/F Povl Anker deltager natten mellem fredag og lørdag ved den store internationale NATO-øvelse "Night Hawk 2016".
Det oplyser BornholmerFærgen.
Der deltager tæt på 2.000 soldater fra flere NATO- og partnerlande i Night Hawk-øvelsen. Fra Danmark deltager Specialoperationskommandoen, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt Hjemmeværnet. I øvelsen indgår 50 fly og helikoptere.
Forsvaret oplyser, at "Night Hawk 2016" omfatter operationer til lands, til vands og i luften over det meste af Danmark. Selvom en stor del af øvelsen gennemføres i militære øvelsesområder over hele landet, vil der også være aktiviteter uden for de militære øvelsesområder. Det vil kunne medføre støj og gener for borgere i de områder, hvor øvelsen finder sted i. Under øvelsen vil der blive benyttet øvelsesammunition, kanonslag, røg, lys og lyskugler. I perioder må der desuden forventes støj fra de fly og helikoptere, som deltager i øvelsen.
NATO-øvelsen varer frem til 6. oktober.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.