Reddede sig selv og naboer

AF Bjarne Hansen / Onsdag 29-6-11 - 05:53

En 45-årig mand vågnede kort efter kl. 02:00 natten til onsdag, og opdagede at der var ild i loftet over hans førstesalslejlighed på Langebjergvej 6 i Sandvig.

”Han sov i et værelse ved siden af det rum, hvor der var ild i loftet. Han sprang op og vækkede naboerne, som alle tre kom ud, uden at de blev røgforgiftet eller på anden måde kom til skade,” fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi, Kim Pedersen.

Beboerne i den ene stuelejlighed var bortrejst.

"Branden kunne have udviklet sig meget alvorligt, hvis han ikke tilfældigvis var vågnet. Han har forklaret, at han blev vækket af nogle lysglimt, og skyndte sig at vække naboerne og slå alarm” forklarer vagtchefen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU