BornholmsTrafikken A/S vil registrere færgerne »Villum Clausen« og »Povl Anker« i Dansk Internationalt Skibsregister.
Det betyder ifølge Bornholms Tidende, at det bornholmske samfund går glip af skatteindtægter.
En registrering i DIS betyder nemlig, at søfolkene skal betale mindre i skat - herunder mindre til Bornholms Regionskommune.
Til gengæld får søfolkene tilsvarende mindre i løn, og resultatet er, at rederiet får en mere økonomisk drift.
Forhindrer udflagningDIS blev oprettet for at forhindre en såkaldt udflagning af danske skibe til egentlige bekvemmelighedsflag, og det er BornholmsTrafikkens nye status som aktieselskab, der gør anvendelsen af DIS relevant.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.