Bornholm havde i 2006, et rekordstort antal turister på øen, der hver lagde i snit 425 kr. i døgnet.
Med 626.000 besøgende er en ny rekord i hus, men samtidig steg antallet af overnatninger kun fra 1,4 millioner til 1,5 millioner noterer Bornholms Tidende lørdag, der har tallene fra Destination Bornholms Aktivitetsrapport for 2006.
Den manglende tilsvarende stigning i overnatningerne, skyldes ifølge avisen, at turisterne besøger Bornholm i kortere tid.
I det seneste regnskabsår for Destination Bornholm, er der brugt 13,2 millioner kr. på markedsføring svarende til 21,33 kr. pr. turist.
Alligevel er Destinationens direktør, Kim Caspersen, lidt bekymret for næste års sæson pga. af den våde sommer i år.
"Jeg vil gerne opfordre branchen til at sætte ekstra ind på at markedsføre Bornholm som rejsemål, så vi kan få en god sæson næste år." sagde han til TV2/Bornholm fredag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.