Retten har snart afviklet sagspukkel
Retten kan snart tilbyde de sædvanlige korte sagsbehandlingstider, oplyser retspræsident Henrik Engell Rhod. Arkivfoto

Retten har snart afviklet sagspukkel

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 4-6-20 - 14:03

RØNNE - Retten på Bornholm er tæt på at have afviklet den sagspukkel, der opstod i forbindelse med nedlukningen som følge Covid19-situationen.


Her blev domstolene nedlukket den 11. marts, og trods forskellige tiltag kunne det ikke undgås, at der blev ophobet en pukkel af sager, hvor sagsbehandlingen kræver en eller flere personers fysiske fremmøde i retten.

Efter den officielle genåbning af domstolene 27. april har retten ved en ekstraordinær indsats fra personalet og imødekommenhed fra anklagemyndighed og retskredsens advokater i forhold til at få de udsatte sager i kalenderen nedbragt “corona-sagspuklen”.

- Indsatsen har medført, at sagspuklen - på nær en lille håndfuld sager - forventes afviklet inden Sankt Hans. Retten forventer herefter på ny at kunne tilbyde de sædvanlige korte sagsbehandlingstider, oplyser retspræsident Henrik Engell Rhod.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU