Retten henter arbejde fra andre byretter
Arkivfoto

Retten henter arbejde fra andre byretter

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 21-5-16 - 07:59

RØNNE – Retten på Bornholm har øget produktiviteten ved at hente arbejdsopgaver fra andre byretter.

Det gælder særligt vedrørende straffesager og civile sager, fremgår det af årsberetningen fra Retten på Bornholm.

”Den samlede produktivitet er tilnærmelsesvis uændret i forhold til 2014. Produktiviteten på juristsiden er for både straffe- og civile sager landets højeste.

På kontorsiden kan konstateres et fald i produktiviteten fra 2014 til 2015, hvilket hovedsagligt skyldes et generationsskifte med overlappende fratræden og tiltrædelse samt nødvendig oplæring. Retten har truffet forholdsregler til forbedring af produktiviteten ved blandt andet at insource arbejdsopgaver fra andre retter, herunder ved skrivning af lydoptagede forklaringer m.m.

Sagsbehandlingstiderne er landets laveste for stort set alle sagstyper både for så vidt angår civile sager og straffesager”, hedder det i årsberetningen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU