Der er forhøjet vandstand i Østersøen, og på Rønne Havn følges situationen nøje af hensyn til færgetrafikken til og fra øen.
Danmarks Meteorologiske Institut forudser, at den forhøjede vandstand lørdag kan nå op på 1,25 meter over daglig vande.
”Så længe vandstanden ikke kommer over 1,25 meter, så fungerer landgange og fra- og tilkørselsramper.
Vi forventer maksimalt 1,10 meter, så vi regner ikke med at få problemer. Men vi følger situationen,” lyder det fra den vagthavende på Rønne Havn.
I Nørrekås Lystbådehavn står havet ind over bådebroerne og det samme er tilfældet i flere andre havne på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.