Rønne Havn fremrykker planlagte investeringer
Arkivfoto

Rønne Havn fremrykker planlagte investeringer

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 29-6-22 - 12:00

RØNNE - En øget interesse for at bruge Rønne Havn til udskibning af vindmøller gør det muligt for Rønne Havn A/S at fremrykke sine planlagte investeringer.


Ekstra arealer
Havnen planlægger at udvide med 10 hektar ekstra havneareal til offshore-projekter i den sydlige del af havnen.

Rønne Havn A/S begynder nu myndighedsbehandlingen og igangsætter samtidig en udbudsrunde omkring projektet.

Det er havnens plan, at den i højere grad vil samle passagertrafikken i den nordlige del.


Aktiviteter flyttes
Lars Nordahl Lemvigh, adm. direktør i Rønne Havn A/S, oplyser, at nogle aktiviteter og lejere bliver flyttet til et andet sted på havnen ligesom nogle aktiviteter vil blive opsagt.

Rønne Havn har orienteret alle berørte kunder og vil i den kommende tid indgå i en tættere dialog med både naboer, kunder og lejere. Den færdige ombygning af havnen forventes at stå klar i 2025.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU