RØNNE – Det stigende antal bornholmere overlever en kræftsygdom, men plages så af senfølger senere i livet.
Derfor får senfølger øget fokus fremover, fortæller Lis Hamfeldt Pedersen, der er formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening.
- Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at oplyse om senfølger, da rigtig mange kræftpatienter får senfølger i forskellige variationer. Senfølger er ikke noget nyt, men man har tidligere kun koncentreret sig om behandlingen. Det gør man ikke mere, man er også blevet meget opmærksom på senfølgerne. I og med flere og flere overlever kræft, bliver der også flere og flere, der må leve med senfølger, konstaterer Lis Hamfeldt Pedersen.
Senfølger efter 20 årSenfølger kommer efter behandlingen og kan komme 10 til 20 år efter, forklarer Lis Hamfeldt Pedersen.
- Mange får dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Man kan ikke have så ”mange bolde i luften” mere. Tai Chi har vist sig at have en god effekt på hukommelsen for nogle med disse senfølger, siger Lis Hamfeldt Pedersen.
Kræftens Bekæmpelses lokalforening har fået holistisk fysioterapeut Jesper Upul Westh Olsen og medejer af FysioForm til at fortælle om Tai Chi og Qi Gong og vise små øvelser for derved at give ”smagsprøver” på, hvad disse to metoder har at byde på.
- Det er den 24. januar i vores lokale i Hafniahus kl. 18:30, oplyser Lis Hamfeldt Pedersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.