Skimmelsvamp kostede dyrt

AF Bjarne Hansen / Mandag 2-9-13 - 12:04

Det har vist sig at blive noget dyrere end forventet at bekæmpe skimmelsvamp på Bornholms Ungdomsskoles afdeling Nord i Klemensker.

Af en opgørelse til Teknik- & Miljøudvalget fremgår, at prisen for arbejdet er blevet 190.000 kr. dyrere end der var budgetteret med, så den samlede regning er løbet op i 470.000 kr.

BRK Ejendomsservice har undersøgt og renoveret kloakker og brønde samt afhjulpet fugten i lokalerne, fordi resultaterne af skimmelundersøgelsen viste, at der i næsten alle prøver blev fundet for høje tal af relevante skimmelarter, herunder skimmelsvampearter, som er problematiske for indeklimaet. Det førte til den konklusion, at de berørte lokaler først kunne anvendes når skimmelvæksten var udryddet.

Skimmelvæksten viste sig at have flere årsager, nogle af dem skjulte. For at undgå yderligere skimmelvækst skulle alle årsager kortlægges og herefter nødvendige renoveringer udføres. Det fulde omfang af arbejdet for at udrydde skimmelsvampen var således på dette tidspunkt ukendt.

Status er nu, at årsager til skimmelvæksten blev fuldt afdækket og afhjælpning blev sat i gang.

Konklusionen fra sidste indeklimarapport udarbejdet af ekstern specialist af 25. juni 2013:

”Alle undersøgte rum kan benyttes, da skimmelmålingerne viste, at der ikke længere findes problemer med skimmelvækst. Området er tørt og dermed er fare for genopståen af skimmelsvamp elimineret.”




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 11-3-26 - 08:49 Indbrud i transformerstation i Gudhjem
NYHEDER 11.3.26 08:49

Indbrud i transformerstation i Gudhjem

LIVSSTIL 11.3.26 14:20

Dug i termoruden er tegn på slid

Gamle ruder bør udskiftes til energiruder
LIVSSTIL 11.3.26 08:44

En fremtidsfuldmagt er rettidig omhu

Giver tryghed, hvis man en dag ikke længere selv kan tage beslutninger
LIVSSTIL 11.3.26 07:44

Golf er Danmarks mest populære sport for seniorer

Motion, natur og socialt samvær trækker tusindvis til golfbanerne
NAVNE 10.3.26 16:48