RØNNE – Et uanmeldt tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden giver ros til Bornholms Regionskommunes stof- og alkoholbehandling.
Tilsynet blev gennemført i august 2025 med fokus på medarbejdernes kompetencer og de fysiske rammer. Konklusionen er, at tilbuddet har den fornødne kvalitet og drives både fagligt og økonomisk forsvarligt.
Tilsynet fremhæver blandt andet, at borgerne bliver inddraget i deres egne behandlingsforløb, at medarbejderne besidder de nødvendige kompetencer, og at ledelsen har skabt et robust fagligt miljø.
De fysiske rammer beskrives samtidig som velholdte og velegnede til målgruppen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.