Søndermarkshallen renoveres

AF Bjarne Hansen / Mandag 25-6-12 - 09:33

Søndermarkshallen i Rønne skal gennem endnu en renovering, fordi hallens facader er mursten af meget dårlig kvalitet.

Flere steder og over større arealer er stenenes overflader krakeleret. Dette indebærer stor risiko for at murene ikke er vandafvisende, men tværtimod opsuger regnvand, hvilket kan give risiko for frostsprængninger.

I 2010 blev idrætshallens sydgavl renoveret. Nu er det nødvendigt at renovere nordgavlen, hvilket vil koste 190.000 kr.

Arbejdet udføres af PL Entreprise, som også stod for renoveringen af sydgavlen, efter gennemført licitation. Arbejdet udføres til samme pris, som var gældende for sydgavlen, oplyser Bornholms Idrætsområder.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU