Spritbilist kørte i grøften

AF Bjarne Hansen / Onsdag 8-8-12 - 22:17

Politiet har sigtet en 63-årig mand fra Østermarie for spirituskørsel, efter at hans bil onsdag aften blev fundet i en grøft uden for byen.

Vagthavende ved Bornholms Politi Leif Laursen oplyser, at uheldet på Svanekevej formentlig er sket ved 19-tiden.

”Patruljen var hurtigt fremme efter anmeldelsen, men bilens fører havde forladt uheldsstedet. Ejeren blev kort efter truffet på sin bopæl, som ligger ikke langt fra uheldsstedet. Da han var beruset blev han anholdt kl. 19:24 og sigtet for spirituskørsel.

Han har været omkring hospitalet og fået udtaget en blodprøve,” siger vagthavende.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU